23948sdkhjf

Dansk Norsea-ledelse får øget ansvar

Offshoreselskabet Norsea Group vil øge samarbejdet på tværs af Nordsøen og har derfor besluttet at samle ledelsen for både de danske og britiske aktiviteter i Esbjerg. Det skriver JydskeVestkysten.

Det betyder, at den danske CEO, Jesper Høj-Hansen, nu får hele det regionale ansvar, mens Karen Russel bliver country manager for de britiske aktiviteter i Peterhead og Aberdeen. Hun bliver samtidig en del af den danske topledelse.

- Vi har i forvejen samlet mange tråde med vores moderselskab i Norge og shippinggiganten Wilhelmsen, der er en væsentlig del af vores ejerkreds. Nu giver det også mening, at indsatsen i UK samles under den danske ledelse, mens vi bibeholder de stærke kompetencer, vi har lokalt. I Danmark har vi gennem de seneste tre år arbejdet intensivt med indføring af LEAN, automatisering og kommet langt på vores digitale rejse, og vi tror på, at vi operationelt kan øge vores fælles styrke med en regional indsats på tværs af Nordsøen, siger Jesper Høj-Hansen til JydskeVestkysten.

Originalartikel: https://www.jv.dk/esbjerg/Stort-offshorefirmas-britiske-ledelse-samles-i-Esbjerg/artikel/2753247

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11