100 skal afskediges hos Danfoss
Danfoss Power Electronics er tvunget til at skære ned på grund af svigtende salg.
– Området er hårdt ramt på alle europæiske markeder. Det skyldes den politiske uro om tilskudsordningerne, og det har forringet lånemulighederne til solar-projekter. Dermed kommer der et stort finansieringsproblem, fordi investorerne er tilbageholdne til den her type investeringer. Det er desværre ikke noget, nogen har kunnet forudse, for markedet har haft en væsentligt lavere vækst end forventet, udtaler direktør for Danfoss Power Electronics, Troels Petersen til avisen.
Derfor varsler Danfoss nu, at 100 stillinger skal skæres væk. Virksomhedens ledelse skal nu forhandle med tillidsfolkene for at finde det endelige antal afskedigelser.