380 hollandske MW til Siemens Gamesa
Siemens Gamesa har længe været udpeget som foretrukken leverandør til vindmølleprojektet Windpark Fryslân i Holland.
Nu ser det ud til, at der er sat de sidste underskrifter på aftalen, skriver Ritzau/finans ifølge Børsen.
Siemens Gamesa skal dermed levere møller med en samlet kapacitet på 380 MW til projektet, der skal opføres i farvandet IJsselmeer i det nordlige Holland.