23948sdkhjf

HI 2010: Forrygende start for H.H. Maskiner

HI-messen var ikke mange timer gammel, før Vejle-virksomheden havde solgt den første maskine.
Som debutant på HI har det været svært for H.H. Maskiner at sætte forventningerne til årets messe. Alligevel fik Anne Dorthe Christensen og Lars Kornmaaler en flyvende start i hal H.

- Vi har fået en god start. Allerede inden 12 havde vi solgt en briketpresser, fortæller Anne Dorthe Christensen.

Vi l kapre metal-kunder
H.H. Maskiner er ellers en garvet messedeltager, der flere gange har besøgt Timi-messen i Fredericia, som gennem flere år var træindustriens mekka i Danmark. I 2009 blev træindustrien imidlertid en del af HI, og derfor er det naturligt, at man nu kan finde H.H. Maskiner her. Men derudover er der også et andet formål med at være på årets messe.

- Det er første gang, vi er med. For os er der ikke mange alternativer til den her messe. Og når vi nu traditionelt er inden for træindustrien, som er lidt vigende, så er vi nødt til at finde nye kunder i metalindustrien, siger Lars Kornmaaler.

- Vi står her på Woodtech-messen, og vi kan mærke, at mange af de kunder, der kommer, tidligere har været på Timi-messen i Fredericia. Det er ikke bare tilfældige mennesker, der stopper ved vores stand. Vi kan virkelig mærke, at de har noget baggrundsviden. Så det er de rigtige besøgende, vi får fat i, tilføjer Anne Dorthe Christensen.

Har Danmarks-nyhed med
At H.H. Maskiner har noget at byde på også i metalindustrien understreges af, at et af de produkter Vejle-virksomheden har med på messen er blevet bedømt som Danmarks-nyhed og belønnet med en stjerne i HI Marks.

- Vi har fået HI Marks for vores briketpresse til netop metalindustrien. Den er produceret af Comafer, hvis navn er kendt i Danmark inden for træ. Den kan presse metalspåner og andet neddelt materiale og genvinde op til 90 % af skæreolien fra ”våde spåner”, forklarer Lars Kornmaaler, der ikke er i tvivl om, at indsatsen på messen kan betale sig:

- Vi kan selvfølgelig først måle effekten af messen om et ½ års tid. Men vi havde ikke gjort det her, hvis vi ikke havde troet, det kunne betale sig. Og jeg har en fornemmelse af, at det er et godt medie, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109