23948sdkhjf

Fire virksomheder kæmper om Swedish Steel Prize

Den 14. november uddeler den svenske stålkoncern SSAB Swedish Steel Prize ved et arrangement i Stockholm.

Nu er fire virksomheder blevet nomineret.

Australske Austin Engineering har designet en gravemaskine-skovl, hvor de via en modulær tilgang har skabt en løsning, der kombinerer lav vægt med optimal anvendelse inden skrotning.

Brasilianske Kampag har lavet et system, så man kan få mere ud af sojahøsten. Et nyt fordringsmodul giver færre skader på de høstede bønner og øger maskinens anvendelsesmuligheder under forhold med høj luftfugtighed.

Estiske Roofit.solar har udviklet et pladetag med en indbygget solpanelsløsning. En belægning baseret på rapsolie har gjort det muligt at udfordre produktionstekniske begrænsninger, og resultatet er en robust vedhæftning mellem tagpanelerne.

Amerikanske Shape Corporation har udviklet en produktionsproces til 3D-formede rør, som muliggør anvendelsen af koldformet stål med de højeste holdbarheder. Denne teknik skal nu implementeres hos en stor bilproducent i 2020.

Det er 20. gang SSAB uddeler Swedish Steel Prize.

Prisen blev indstiftet i 1999 af SSAB for at inspirere og formidle viden om højstyrkestål, og om hvordan dette kan anvendes til at udvikle stærkere, lettere og mere holdbare produkter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094