23948sdkhjf

Moldow holder luften ren hos Troldtekt

I 2019 udvidede Troldtekt og åbnede en helt ny produktionslinje i Troldhede på 13.000 kvadratmeter, hvor de producerer de velkendte akustikplader af træ og cement.

Forarbejdningen af materialet til pladerne i den 320 meter lange nye produktionshal medfører et stort behov for udsugning og filtrering af den støvholdige luft fra produktionsprocesserne, og derfor står der langs hallen tre filteranlæg samt en krydsveksler.

Bæredygtig produktion og miljøhensyn
Netop energieffektivitet og bæredygtighed har været nøgleord for Troldtekts nye produktionslinje og -udstyr.

– Måden, som filterene og ventilatorerne er designet på, samt frekvensomformerne, gør systemerne meget energibesparende sammenlignet med traditionelle udsugningsanlæg, forklarer salgsingeniør hos Moldow, Vagn Winum.

– Som en del af projektet har vi også leveret en ny, stor varmeveksler til 50.000 m3/h til rumventilation og luftskifte. Genanvendelsen af varmen fra hærdning af pladerne samt vekslerens virkningsgrad på 73 pct. sikrer Troldtekt store energibesparelser på deres ventilation i produktionshallen, forklarer Vagn Winum.

Troldtekt satte ligeledes et mål om, at affaldet fra produktionen skal genbruges – og det bliver det.

– Når luften har været igennem filteranlæggene, udmades og opsamles affaldet i containere, hvorefter det kan genanvendes. Blandt andet genanvendes fraskæret fra Troldtekt-pladerne i cementproduktion, og det rene træaffald bruges til produktion af bio-træpiller, forklarer Orla Jepsen fra Troldtekt.

Anlæg til udsugning og filtrering af støvholding luft
Til projektet er der i alt leveret tre filtre med rotorsluser, seks ventilatorer med lydbokse, en krydsveksler, cykloner, rørføring, indsug og afkast.

– Blandingen af træ og cement i den udsugede luft har gjort, at vi har skullet udvikle en helt speciel bund til filtrene for at sikre driftssikkerhed og lang levetid. Cementstøvet er meget slidende på de mekaniske dele, og derfor har vi minimeret antallet af bevægelige dele for derved at minimere behov for og udgifter til vedligehold, forklarer Vagn Winum. 

Samarbejdet mellem Moldow og Troldtekt går flere år tilbage. I forbindelse med nogle af de andre produktionshaller på Troldtekts 220.000 kvadratmeter store område står der fra tidligere leverancer blandt andet yderligere to Moldow-filtre, ét med silo og ét med en DanSep-separator, samt en krydsveksler.

- Vi er naturligvis altid glade, når en kunde vælger at komme til os igen, når de skal udvide. Det betyder, at vores produkter, løsninger og service har levet op til deres forventninger, slutter Vagn Winum.

I andre tilfælde, og hvis omgivelserne tillader det, vil man grundet MHL-filtrenes modulære design kunne udvide det eksisterende filter, hvis udsugningsbehovet øges.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078