23948sdkhjf

Tre år senere: Boeing dropper endegyldigt sag om danske kampfly

Flyproducenten Boeing dropper nu endeligt at få aktindsigt i sagen om levering af kampfly til Danmark.

Som bekendt løb Lockheed Martin i maj 2016 med ordren på 27 F35 kampfly til Danmark for næsen af Boeing.

Det fik amerikanerne til at søge indsigt i baggrunden for beslutningen i september 2016.

Dropper sagen
Men det er nu droppet, skriver Altinget, der har fået aktindsigt i et brev, som Boeing har sendt til Forsvarsministeriet, Værnsfælles Forsvarskommando og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

- Baseret på sagens hidtidige forløb og den indtil videre beskedne fremgang i sagen, vil en videre proces for opnåelse af den indsigt, Boeing er berettiget til, ikke føre til nogen afslutning på sagen inden for en overskuelig fremtid, skriver advokat Anne Bergholt Sommer fra Boeings danske advokatfirma Bech-Bruun i brevet, som Altinget har set.

Angiveligt ville amerikanerne med aktindsigten undersøge, om der var grundlag for at sagsøge den danske stat for fejl i beslutningsgangen. Havde Boeing fået medhold, kunne det have betydet, at udbuddet om at levere kampfly til Danmark skulle gå om, skriver mediet.

Originalartikel: https://www.altinget.dk/artikel/187318-kampflyvalg-boeing-smider-haandklaedet-i-ringen

Se video med F35 her. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079