23948sdkhjf

Gibotech sender robotanlæg til Norge - og fisk til Givskud

Ligesom alle andre automationsløsninger den fynske automationsvirksomhed Gibotech udvikler, blev et robotanlæg til den norske fiskeindustri først installeret og testet i virksomhedens egen haller. Og som altid blev der selvfølgelig testet med de rigtige emner, som anlægget skal håndtere på fabrikken i Norge.

Derfor blev der i løbet af sommeren stillet en kølevogn fyldt med sække med frossen fisk op på parkeringspladsen på Datavej i det sydøstlige Odense.

Men hvad gør man lige med 1 ton frossen fisk, når man er færdig med at teste og ikke længere skal bruge fisken?

- Da vi var færdige med at teste anlægget, stod vi med 1 ton frossen fisk, som vi ikke kunne bruge til noget. Omvendt havde vi jo heller ikke lyst til at smide for 40.000 kr. fisk ud. Derfor snakkede vi lidt frem og tilbage om, hvad vi skulle stille op med dem og blev enige om, at de da måtte kunne bruges til dyrefoder, lyder det fra projektleder Christian Dollerup.

Det mest nærliggende for en Odense-virksomhed er naturligvis at kontakte Odense Zoo, men de kunne ikke bruge fiskene, da de var for store til deres fiskespisende dyr. Anderledes så det ud hos Givskud Zoo. Her har man både brillebjørne og kæmpeoddere, der spiser fisk i store mængder, så de 1.000 kg faldt på et tørt sted.

- Donationer til vores zoo er altid meget velkomne, og derfor var det rigtig godt, at Gibotech havde os i tankerne, da de pludselig stod med en større mængde fisk i overskud, siger Givskud Zoos dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen, som har det overordnede ansvar for fodring af parkens dyr.

Kæmpeodderen er verdens største odder. Den kan blive over to meter lang og veje op til 40 kg. En voksen kæmpeodder spiser cirka 4 kg fisk om dagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094