23948sdkhjf

Vækstpris til Mekoprint

Mekoprint ved Anders Kold kunne løfte trofæet og blev kåret som vinder af EY Entrepreneur Of The Year i region Nordjylland ved et arrangement mandag aften i Aalborg.

Mekoprint producerer kundespecifikke løsninger til industrielle og elektronikvirksomheder primært rettet mod Europa.

- Juryen fremhæver, at der er tale om en virksomhed, som er stærkt innovativ – i alle faser fra ordrebehandling, drift og ikke mindst i produktudviklingen. Dette års vinder er fuldt digitaliseret, har et markant kundefokus, som er med til at bringe innovation og produktudvikling til nye niveauer, siger Allan Terp, partner i EY og ansvarlig for region Nordjylland i EY Entrepreneur Of The Year.

Juryen hæfter sig også ved vinderens klare fokus på bæredygtighed og ambitionen om CO2-neutral produktion – et fokus som også afspejler sig i andre dele af værdikæden. Vinderens historie, teknologiske udvikling og lokale forankring gør dem til et fyrtårn lokalt og en rollemodel for familieejede virksomheder, og det vil den regionale jury gerne hædre.

Nordjylland har siden 2015 oplevet støt fremgang i antallet af vækstvirksomheder. I 2019 kan 209 virksomheder møde vækstkravene i EY Entrepreneur Of The Year, der blandt andet kræver minimum 15 pct. vækst i bruttoavance eller i omsætning. Det er helt på niveau med året før.

Udover Mekoprint var også Alpha Offshore, Ambercon, Bila og Green instruments nomineret til prisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156