Crowdfundet raket på vej ud af København

50 frivillige i Copenhagen Suborbitals svejser og samler i disse dage på en rustfri metalkonstruktion, som en gang i fremtiden skal blive til verdens største cowdfundede raket.

Alle metaldelene er skåret op, og nu er det altafgørende puslespil gået i gang. Det fortæller Mads Stenfatt, der også er frivillig og ansvarlig for test, design og udvikling af rakettens faldskærmssystem.

- Vi har ikke set andre i verden, der er ved at bygge en crowdfunded raket til at sende en person i rummet. Indtil videre er der kun tre nationer i verden, der har sendt mennesker i rummet, og skulle vi blive overhalet af Indien, der har projekter i gang nu, så er det stadig godt at blive nummer fem, siger Mads Stenfatt med et grin.

Én model, flere raketter
Raketten er på vej til verden via private donationer, såkaldt crowdfunding, fra 600 forskellige bidragsydere.

Raketten der bygges lige nu, er en model i den serie, der til den tid skal sende Copenhagen Suborbitals – og Danmarks – første bemandede fartøj i vejret. Men den konkrete raket, der lige nu svejses sammen, skal efter planen i luften i 2021.

- Vi bygger lidt på begge raketter, kan man sige. Vi kommer til at lære meget i produktionsfasen og kommer nok til at lave justeringer hen ad vejen til den endelige raket, som skal have et menneske i, når vi er klar til det, siger Mads Stenfatt.

Når den er klar, er fartøjet klar til en tur med et menneske ud i rummet og tilbage.

- Det lyder enkelt, at man ’bare’ skal have en raket op og ned. Men der er intet ’bare’ over det, det er faktisk ret svært. Raketten skal 100 kilometer lodret op i luften og ned igen og lande cirka ved opsendelsesstedet, siger Mads Stenfatt.

Bygger hurtigere end finansieringen
I modsætning til de tre (måske snart fire) nationer, der har haft mennesker i rummet, er værkstedet omkring Copenhagen Suborbitals et privat foretagende uden store rumagenturer og poster fra finansloven i ryggen.

Det har meget at sige, når man bygger en raket, siger Mads Stenfatt.

- Vores største udfordring er økonomi. Lige nu kan vi ikke skaffe dele til raketten i det tempo, som vi bygger i. Derfor er det stadig usikkert, præcis hvornår vi får en mand i rummet. Men vi ved, at vi gør det, fordi vi har alt teknologien til det, og vores tidshorisont er inden for 10 år, siger Mads Stenfatt.