23948sdkhjf

Nilfisk skuffer i tredje kvartal

- Tredje kvartal har været skuffende for Nilfisk med negativ vækst og markant modvind i EMEA, hvilket har påvirket os primært i Centraleuropa samt i det industrielle segment på tværs af regionen. Samtidig har vi set lavere end forventet vækst i USA, hvor vi dog fortsætter eksekveringen af vores vækstplan og fortsat er fortrøstningsfulde i forhold til de initiativer, vi har gennemført.

Sådan siger administrerende direktør i Nilfisk, Hans Henrik Lund, i forbindelse med offentliggørelsen af koncernens kvartalsregnskab.

Nilfisk har oplevet en forværring i de økonomiske betingelser, hvilket primært påvirkede eksportmarkederne i Europa, Mellem Østen og Afrika (EMEA). Også i USA og APAC-regionen er væksten lavere end ventet.

Nilfisk havde en omsætning i kvartalet på 200 mio. euro (1,5 mia. kr.) i den brandede professionelle forretning, hilket svarer til en organisk vækst på -4,7 pct., primært påvirket af EMEA og APAC.

I EMEA var den organiske vækst -7,0 pct. i tredje kvartal. Et resultat, der især var påvirket af Centraleuropa, herunder primært Tyskland, samt af en generel svækkelse af det industrielle segment på tværs af regionen. I tredje kvartal 2018 var den organiske vækst i EMEA 8,3 pct. I Americas var den organiske vækst på -1,1 pct. påvirket primært af højtryksrenserforretningen. APAC rapporterede -5,4 pct. organisk vækst drevet af negative resultater særligt i Australien.

For den samlede forretning rapporterede Nilfisk en organisk vækst på -6,8 pct. inklusive organisk vækst i Consumer og Private Label på henholdsvis -9,2 pct. og 28,8 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094