23948sdkhjf

International hæder til Onrobot

One System Solution gør det muligt for Onrobots end-of-arm-værktøjer at fungere med kollaborative og lette industrielle robotbrands.

Nu er løsningen blevet belønnet med en guldmedalje i Leap Awards i kategorien for industriel automation.

Programmet anerkender de bedste komponenter og tjenester i den mekaniske og elektrotekniske industri og støttes i publikationer i tidsskrifterne Design World, Fluid Power World og EE World.

Administrerende direktør for Onrobot, Enrico Krog Iversen, ser Onrobots hjemtagelse af guldmedaljen som en anerkendelse fra en branche, der er klar til løsninger, som nedbryder barriererne for automation.

- Med One System Solution har vi lanceret et enkelt robotsystem, som giver en hurtigere implementering, idet det gør det let, hurtigt og omkostningseffektivt for fabrikanterne at bygge kollaborative applikationer, siger han.

One System Solution gør det muligt for Onrobots end-of-arm-værktøjer at fungere med kollaborative og lette industrielle robotbrands, herunder Universal Robots, Kuka, Fanuc, Doosan, Techman, Yaskawa, Mitsubishi, Kawasaki, Hanwha og Nachi, og flere robotbrands er undervejs. Alle Onrobot-produkter har nu en forenet grænseflade for både mekanik og kommunikation baseret på Onrobot Quick Changer, som nu er en integreret del af alle Onrobots produkter.

OnRobot bliver hædret ved en ceremoni i Santa Clara i Californien i forbindelse med Healthcare Robotics Engineering Forum og DeviceTalks West events den 9. december.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093