23948sdkhjf

Vattenfall vælger nye kæmpemøller fra Siemens Gamesa

Den hollandske havmøllepark Hollandse Kust Zuid 1&2 bliver bygget med vindmøller fra Siemens Gamesa.

Mere præcis bliver det de 11 MW store SG 11.0-193 DD Flex, som Siemens Gamesa præsenterede på WindEurope Offshore i går.

Derudover bliver det også Siemens Gamesa, der skal levere vindmøllerne til Hollandse Kust Zuid 3&4.

Hele Hollandse Kust Zuid kommer til at bestå af 140 Siemens Gamesa-vindmøller og får dermed en kapacitet på mere end 1,5 GW.

- Den nyeste version af vores største offshore direct drive-maskine sætter nu standarden for vindmøller i subsidie-frie offshore-projekter, siger Andreas Nauen, CEO for Siemens Gamesas offshore business unit.

Vattenfall er allerede i gang med projekteringen af Hollandse Kust Zuid 1&2, som man fik tilladelsen til i marts 2018.

I juli 2019 vandt man udbuddet på Hollandse Kust Zuid 3&4, men der er endnu ikke taget endelig beslutning om opførelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192