23948sdkhjf

Schultz Seating bygger ny produktionshal

Den nye produktionshal på 2.000 kvadratmeter bygges ved virksomheden fabrik i Polen.
Med baggrund i en vækst i koncernomsætningen på 14 % i regnskabsåret som sluttede med udgangen af april er der nu igangsat en udvidelse af produktionsarealet på fabrikken i Polen.

- Som underleverandør til møbelindustrien har vi som andre oplevet et markant fald hos mange af vore kunder de sidste år, men det er lykkedes os specielt i Tyskland at få nye kunder, som har løftet omsætningen og ikke mindst giver os en tro på fortsat vækst de kommende år, udtaler direktør Søren Nebbegaard

- Specielt vores konceptløsninger, hvor vi tilbyder både stålkomponenter, syning, trædele og færdig polstring giver mange nye kunder, idet mange ønsker at samle deres sourcing for at optimere logistikken, uddyber han.

Han glæder sig samtidig over, at virksomhedens koncernregnskab viser et overskud på knap 2 mio. kr. før skat, og kan dermed konstatere at de tilpasninger, der er gennemført de sidste år, begynder at slå igennem.

Schultz koncernen har specialproduktion/udvikling på fabrikken i Galten, stålproduktion på fabrikken i Kina og konceptproduktion i Polen og beskæftiger omkring 300 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078