23948sdkhjf

Maskinmestre samlet til konference i Odense

- Danmark skal være helt i front, når det gælder fremtidens teknologiske løsninger, som er forudsætningen for at sikre vores globale konkurrencekraft og mulighed for at vise vejen til den grønne omstilling. Her er maskinmestrene med til at omsætte teori til praksis og skabe de konkrete løsninger ude på virksomhederne, og derfor efterspørger virksomhederne maskinmestrene, som vi kan bruge mange flere af, sagde Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør for Dansk Industri, ved åbningen af Ajour 2019 i Odense Congress Center.

Ajour er Maskinmestrenes Forenings årlige erhvervskonference, som sætter fokus på teknologi, ledelse, innovation og netværk. I år har Ajour 1.400 deltagere, og op mod 120 virksomheder udstiller på konferencen.

- Danmark er et af verdens dyreste lande at producere i, så kravet er hele tiden, at vores produkter leverer tilstrækkelig værdi til kunderne. Men tag ikke fejl, mange virksomheder vurderer hele tiden, om deres produkter skal fremstilles i Danmark eller udlandet, så vi har alle sammen et ansvar for at bevare den stærke position, som dansk industri har, sagde Lars Sandahl Sørensen videre.

Inden DI’s direktør gik på talerstolen, var Ajour 2019 officielt blevet åbnet af maskinmestrenes formand Lars Have Hansen:

- En ny regering har accelereret ambitionerne for den grønne omstilling, og maskinmestrene er med rigtig mange steder, når det handler om en bæredygtig fremtid – både i Danmark og resten af verden, sagde Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

- Jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at den grønne omstilling, herunder en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030, bliver meget definerende for maskinmestrene de kommende 10 år. Den grønne omstilling bliver afhængig af maskinmestres brede kompetencer og tekniske indsigt. Når klimahandlingsplanerne skal konkretiseres, bliver det vigtigt at inddrage virksomheder og organisationer med praktisk erfaring fra implementering og optimering af energi- og miljøanlæg. Vi skal sikre os mod suboptimering og rigide afgifts- og tilskudsregler, som fører til energispild, sagde Lars Have Hansen videre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078