23948sdkhjf

Damixa flytter til nyt domicil

Vandhaneproducenten FM Mattsson Mora Group Danmark, bedre kendt som Damixa, flytter ud af sit nuværende lejemål på Østbirkvej 2 i Odense NØ, hvor lejeaftalen udløber ved udgangen af 2020.

- Det har været afgørende for os, at virksomheden bliver i Odense. Nu siger vi farvel til de bygninger, der har huset Damixa siden 1968, og flytter til et moderne hus, der passer bedre til vores fremtidige fokus og aktiviteter i FM Mattsson Mora Group Danmark. Her får vi en central beliggenhed og optimale tilkørselsforhold for vores kunder, leverandører og medarbejdere, siger Henrik Egelund, CEO og product supply director i FM Mattsson Mora Group Danmark.

Direktøren understreger, at flytningen ikke vil påvirke virksomhedens leveringsevne.

Det nye hovedsæde i Odense SV giver med 4000 kvadratmeter plads til alle aktiviteter i Odense.

I forbindelse med flytningen overvejer FM Mattsson Mora Group Danmark at lukke montageafdelingen. Salgskontor og showroom i Brøndby bliver ikke berørt af flytningen.

Damixa beskæftiger omkring 70 medarbejdere og har siden 2014 været en del af den svenske FM Mattsson Mora Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093