23948sdkhjf

Det sker: Nytårskur med cobots og sikkerhed

For første gang nogensinde afholder Gibotech Nytårskur for kunder og samarbejdspartnere. Det sker tirsdag den 14. januar, hvor det odenseanske automationshus inviterer til en dag med fokus på collaborative robotter og sikkerhed.

- Vi oplever en stigende opfattelse hos kunderne, at hvis man køber en cobot, er det nærmest bare at pakke den ud, og så er den kørende i produktionen. Det er ikke helt tilfældet, og vi skal huske, at robotterne kan være farlige maskiner, lyder det fra Kenneth Pedersen, project sales manager hos Gibotech.

Gibotech vil gerne sammen med et udvalg af leverandører kaste lys over dette emne og inviterer derfor til Nytårskur i hallerne på Datavej 15 i Odense. Her vil samarbejdspartnerne holde indlæg og demonstrere deres udstyr, og det bliver endda muligt for deltagerne at medbringe en udfordring eller et spørgsmål, der vil blive behandlet i en lukket workshop på dagen.

Tætpakket program og helt nye produkter
Det er et tætpakket program, der venter deltagerne, når dørene går op den 14. januar. Fanuc har ikke bare deres CR 7 med, men vil også præsentere deres helt nye bud på en cobot, der bliver vist første gang på IREX i Tokyo, Japan den 18.-21. december. Den er endnu ikke frigivet til salg i januar, så deltagerne kan som nogen af de første i Danmark glæde sig til en virtuel demonstration. Omron er klar med en præsentation af deres TM cobot og tager også LD250 med, der er deres nyeste mobile robot.

Det er ikke kun robotterne, man har mulighed for at opleve til Nytårskuren. Gibotech har nemlig også inviteret end-of-arm værktøjsleverandørerne Gimatic og OnRobot, der har lovet at tage de helt store værktøjskasser med, så deltagerne kan opleve de utallige muligheder, der er for at få den helt rigtige griber.

Sikkerhed fremfor alt
Cobots er uden tvivl med til at fjerne tunge løft og gentagende, ensartede bevægelser og dermed lette hverdagen for mange medarbejdere i forskellige brancher. Og så er det endda forholdsvis nemt at pakke robotten ud, sætte den til elforsyning og lave et simpelt program, der får robotten i gang. Men der ligger også nogle sikkerhedsmæssige overvejelser bag ibrugtagning. Skal robotten håndtere bløde eller skarpe genstande? Skal der bruges en griber? Kan operatøren få fingrene i klemme? Må man overhovedet køre i collaborativt mode med de ønskede hastigheder, eller skal robotten indhegnes? I alle tilfælde skal der laves en risikovurdering og en CE-mærkning.

- Vi hører desværre nogle gange, at kunderne er blevet ladt lidt alene, og vi oplever i de tilfælde, at de ikke har specifikationerne på plads, designgrundlaget er mangelfuldt, eller sikkerheden er alarmerende. Vi vil gerne hjælpe kunderne med at undgå de fejl, og derfor vil et af oplæggene handle om netop risikovurdering og CE-mærkning, slutter Kenneth Pedersen.

Fakta:
Nytårskuren afholdes hos Gibotech, Datavej 15, 5220 Odense SØ, tirsdag den 14. januar klokken 9-15.

  • Velkomst med kaffe/rundstykker
  • Fanuc: Fanuc cobots - Nu og i fremtiden
  • OnRobot: Collaborative gribere
  • Pause med rundvisning hos Gibotech
  • Omron: Cobots i industrien
  • Gimatic: The difference between collaborative and ”normal grippers”
  • Gibotech: Risikovurdering og CE-mærkning af cobots
  • Frokost og networking 
  • Demonstration af udstyr - Fanuc, Omron, Gimatic, OnRobot 
  • Workshop - få sparring til et specifikt projekt. 

Tilmelding: Tilmelding til Kenneth Pedersen senest tirsdag den 7. januar på tlf. 2066 3504

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112