23948sdkhjf

East Metal klar til endnu større emner

East Metal melder klar til at håndtere endnu større vindmøllekomponenter i fremtiden

Hvis vindmølleindustrien skal nå målet om en samlet effekt på 450 GW effekt fra europæiske offshoremøller i år 2050, så er en ting sikkert:

Møllerne skal være endnu større, og den udvikling er East Metal med base i blandt andet Esbjerg, Nakskov og Letland klar til.

Læs også: Vild plan samler vindmølleindustrien

- Vi har altid fokuseret på vindmølleindustrien, og vi er fokuseret på de store emner. Vi er klar til endnu større emner, siger marketingschef Erik Gammelgaard fra East Metal.

Han henviser til, at East Metal blandt andet har en produktionshal med 12 meter til loftet og en længde på 140 meter.

Flere samlede løsninger
I dag tegner vindindustrien sig for lidt over 50 pct. af produktion hos East Metal, som også er med til at udvikle prototyper og ligeledes står bag samlede løsninger til vindmøllefabrikanterne.

- Vi laver mere og mere integrerede løsninger. Nu leverer vi eksempelvis samlede kølemoduler til vindmøllerne, og det er også den vej, vindmølleindustrien selv vil, siger Erik Gammelgaard med henvisning til, at East Metals ene fabrik i Letland i dag udelukkende laver montage.

- Vi samler underleverandørerne om de her projekter, og vi står også ofte for selve transporten, hvor det er os, der finder en underleverandør til den del, siger han og melder om tæt samspil i branchen.

- Vi underleverandører er jo på mange måder en familie, og vi kan sagtens finde på at henvise til en anden underleverandør, hvis vi ikke selv kan klare opgaven. Det er faktisk noget, som udenlandske kunder bemærker, siger han og henviser til, at netop den sammenhængskraft i industrien bliver understøttet af WindEurope med de årlige konferencer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078