23948sdkhjf

Lego-pengetank køber del af container-virksomhed

Kirk Kapital køber 30 pct. af aktiekapitalen i Titan Containers.

Titan er en global leverandør af containeropbevaringsløsninger. Virksomheden har kontorer i 17 lande, og servicerer selskabets kunder fra mere end 100 depoter over hele verden.

I forbindelse med købet investerer Kirk Kapital ca. 140 mio. kr. for at understøtte den fortsatte vækst. Transaktionen værdiansætter dermed Titan til mere end 1 mia. kr.

Administrerende direktør i Kirk Kapital, Kim Gulstad, er begejstret over muligheden for at investere i Titan.

- Vi er virkelig imponeret over Titans rejse. Fra en enkelt container solgt ud af Layland Barkers garage i 1987 til en global markedsleder inden for kølecontainere mere end tre årtier senere. Transaktionen med Titan er et godt eksempel på vores unikke partnerskabsstrategi. I denne situation samarbejder vi med et hurtigt voksende ejerledet firma med et stort potentiale, siger han.

I dag har Titan en flåde på mere end 30.000 containere, og selskabets omsætning forventes at være omkring 520 mio. kr. i 2019. Titan har gennem de sidste mange år opnået tocifrede vækstrater i sin containerflåde.

Layland Barker, grundlægger og CEO af Titan, beholder ejerskabet af de resterende 70 pct. af aktierne i Titan efter transaktionen.

Selvom virksomheden i øjeblikket allerede kører på fuldt tryk, er det ifølge Layland Barker meget fordelagtigt for Titans vækstmuligheder at indgå et partnerskab med Kirk Kapital.

- At have Kirk Kapital som Titan-aktionær er et kvalitetsstempel for vores forretning og resultater hidtil. Kirk Kapital deler vores værdier, og jeg tror, at deres kompetencer og aktive ejerskab gør dem til en ideel partner, siger Layland Barker, CEO Titan.

I forbindelse med transaktionen vil Kim Gulstad og Andreas Færk, der er CIO i strategic investments i Kirk Kapital, indtræde i Titans bestyrelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081