23948sdkhjf

Kiwa Group på opkøb

Kiwa Group har købt 100 pct. af aktierne i RMG Inspektion A/S.

RMG Inspektion, der er et dansk inspektionsfirma indenfor brandsikkerhedsområdet og beskæftiger 29 medarbejdere, vil blive en del af organisationen i Kiwa Inspecta Danmark.

- Kiwa Inspecta Danmark har en meget stærk position på det danske marked indenfor inspektion. Med RMG Inspektion vil vi styrke vores serviceportefølje overfor vores faste kunder og vil være i stand til at tilbyde inspektionsydelser som en one-stop-shop leverandør og dermed gøre håndteringen af inspektioner lettere for vore kunder, siger country manager hos Kiwa, Peter Lock, og fortsætter:

- RMG Inspektion er et førende inspektionsfirma indenfor området brandsikkerhed. RMG Inspektion har en bred portefølje af serviceydelser og kompetente medarbejdere. Jeg er meget glad for at have fået mulighed for at få medarbejderne fra RMG Inspektion i vores team, det vil styrke vores ressourcer og serviceydelser.

- RMG Inspektion A/S har været i stor vækst gennem de seneste 19 år og er i dag et af de førende firmaer indenfor området for brandinspektion. Ved at tilslutte os Kiwa vil RMG få flere ressourcer og muligheder for at fortsætte væksten og styrke RMG’s rolle på markedet” siger CEO hos RMG Inspektion, Anita Jochumsen.

Indtil videre fortsætter RMG Inspektion deres aktiviteter under samme navn og med den samme organisation. Anita Jochumsen fortsætter som CEO i firmaet, og bliver en del af ledelsesteamet i Kiwa Inspecta Danmark og vil referere til Peter Lock.

RMG Inspektions bestyrelse består af Topi Saarenhovi (formand), Peter Lock og Tapio Räsänen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09