Anmasi investerer i avanceret laboratorium
Af Henrik Eilers
Når Anmasi sælger sine vaskeanlæg, sker det naturligt nok med løfter om rene emner efter en tur igennem vaskeanlægget.
Nu kan Grindsted-virksomheden imidlertid for alvor dokumentere sine påstande. Det kan man, fordi man har investeret op mod 1 mio. kr. i et nyt laboratorium, hvor man kan måle renheden på de emner, som virksomhedens anlæg vasker.
Investeringen skyldes, at flere og flere kunder møder høje krav til dokumentation.
- ISO 16232 og VDA 19.1 er to standarder, der handler om teknisk renlighed efter produktion. Vi har mærket, at flere vil have den dokumentation i Danmark, forklarer Anders Hedeby Sørensen fra Anmasi.
Pres fra bilindustrien
Som med så mange andre kvalitetskrav er det bilindustrien, der har drevet udviklingen fremad.
- Kravene i dag er simpelthen så høje grundet, at alting i automobilindustrien skal være mere effektivt, altså i forhold til at vi skal have nogle meget renere brændselsmotorer, og alting bliver mere finmekanisk. Det betyder, at hvis man for eksempel samler en motor, og der er nogle partikler på hvert emne, så ved vi godt, at mange små partikler de bliver store, og dermed er den standard kommet, siger Anders Hedeby Sørensen.
Selve laboratoriet har Anmasi etableret i forlængelse af byggeriet af et nyt domicil i Grindsted. Allerede ved projekteringen gjorde man plads til laboratoriet.
Finder små partikler
Nu er der så blevet indkøbt udstyr til laboratoriet, der dermed er fuldt funktionsdygtigt.
- Vi har fået udstyr fra Zeiss, hvor vi har købt et stort mikroskop, som vi kan måle de her standarder med. Renhedsanalysen foregår ved, at vi, når vi i er salgsprocessen af et vaskeanlæg, tager et emne ud, tager det ind i laboratoriet og vasker det igen med et specielt opløsningsmiddel i et specielt kammer. Den væske, der er i det kammer, ryger ned gennem et specielt biologisk membranfilter på 0,65 micron, som de også bruger i laboratorier, forklarer Anders Hedeby Sørensen.
- Så tørrer vi membranfiltret i en laboratorieovn, og så går vi ind på en fintfølende vægt og vejer filtret inden og efter vask. Dermed kan vi se, hvor mange milligram smuds, der er på emnet. Når vi har gjort det, går vi over i vores mikroskop, lægger membranfiltret ind og kører en analyse. Den analyse fungerer på den måde, at vi identificerer størrelsen på partiklerne ned til 5 micron. Så går vi ind og fortæller, hvilke materialer det er; om det er fibre, metalpartikler eller andre materialer. Det gør vi ved, at mikroskopet har indbygget lys. Når vi kører analysen, lyser vi ned på partiklerne, og lyset gør, at metallet giver genskær, hvorefter vi kører en analyse uden lys til identifikation af de andre partikler. Bagefter genererer mikroskopet automatisk en rapport, jævnfør den standard vi har valgt, fortsætter han.
Skal følge med kunderne
Anders Hedeby Sørensen forklarer, at der er tale om udstyr, som man normalt kun finder hos meget store virksomheder med eget kvalitetslaboratorium.
- Jeg er rimelig sikker på, at vi er de første i vores branche i Skandinavian, der har det her, og det er en investering, vi gør for at gøre det bedre og kunne følge med vores kunder. En af vores store kunder har for eksempel haft det udstyr i mange år, og de har stillet krav om, at vores anlæg lever op til de her krav. Vi er nødt til at være på samme niveau som vores store kunder, siger Anders Hedeby Sørensen.
- Men udover det bruger vi også udstyret til, at hvis man har en lille maskinfabrik, så kan vi tilbyde at lave analysen og dokumentere, at deres vaskeanlæg vasker i henhold til kravene hos deres kunder, slutter han.
