23948sdkhjf

Rival dropper ”Maskinfabrikken”

Aktieselskabet Maskinfabrikken Rival ændrer i januar 2020 navn til Rival A/S. Det oplyser den østjyske underleverandør i en pressemeddelelse.

Det er kun navnet, som bliver kortere – alt andet er uændret. Administrerende direktør Henrik Holvad fortæller, at ændringen sker af flere grunde:

- Vigtigst af alt vil vi gerne signalere, at vi er så meget mere end en maskinfabrik. Vi er en moderne virksomhed, og gennem det sidste årti har vi konstant udviklet os og fremstår i dag som en international samarbejdspartner i udvikling og produktion af kritiske og kostbare emner til krævende brancher. Hertil kommer, at de fleste allerede kender os som ”Rival”, hvilket i daglig tale er mere lettilgængeligt både for danske og internationale kunder. Vi tilpasser derfor blot vores formelle navn til virkeligheden.

Navnet Rival blev oprindeligt valgt på grund af det unikke i ordets flertydighed.

- En ”rival” er navnet på et præcisionsværktøj i vores branche og er dermed et symbol på høj kvalitet, og samtidig er en ”rival” en konkurrent og en aktør på markedet, som ønsker at udfordre de eksisterende rammer og gøre op med normaliteten, siger Henrik Holvad.     

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079