23948sdkhjf

Danfoss lukker dansk fabrik og nedlægger 335 stillinger

Ansatte på virksomheden Danfoss' fabrik i Kolding mister jobbet frem mod 2022, da virksomheden har besluttet at nedlægge fabrikken og flytte produktionen til Grodzisk i Polen.

Danfoss nedlægger 335 stillinger, meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.

Fabrikken er ikke egnet til produktion af konkurrencedygtige køle- og air-conditioning-komponenter, lyder det i pressemeddelelsen.

Beslutningen er taget for at fastholde og sikre konkurrenceevnen.

Danfoss vil nu sikre sig en god overgangsperiode for medarbejderne, siger Kristian Strand, der er direktør for Danfoss Refrigeration and Air-Conditioning Controls.

- Vi har mange kompetente og dedikerede medarbejdere i Kolding, og vi ønsker naturligvis, at alle medarbejdere kan blive så længe som muligt i overgangsperioden.

- Vi vil sikre, at alle ansatte, der er berørt af flytningen, behandles ordentligt og retfærdigt og tilbydes den nødvendige støtte i forbindelse med processen, siger han i pressemeddelelsen.

Også Danfoss' lokaliteter i Vejle og Viby lukkes. Aktiviteterne vil i stedet flytte til Silkeborg, Nordborg og Grodzisk i Polen.

110 funktionærer vil dog blive i Kolding, hvor de flytter til nye faciliteter.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112