LO opretter stor indkøbsforening
Arbejderne kan fremover fylde indkøbskurven med rabatter takket være deres medlemskab af en fagforening. Til årsskiftet lanceres Danmarks største indkøbsforening for 800.000 LO-medlemmer.
Hovedorganisationen LO er gået på rabatjagt for medlemmerne, så de kan opnå kontante fordele på alt fra forbrugsvarer og telefoni til rejser og forlystelser, skriver Berlingske Tidende.
Det skønnes, at hver enkelt medlem kan spare op til 4.000 kroner om året på fordelskortet.
- Fagbevægelsens kerneopgaver er forsat lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår. Men jeg er meget glad for, at LO-forbundenes medlemmer nu også får adgang til et rabatkort, der vil være med til at lette deres privatøkonomi, siger LO-formand Hans Jensen til Berlingske Tidende.