23948sdkhjf

Nedgang i salget af vindmøller rammer udenrigshandlen

Eksporten af varer faldt i august 2,5 %, mens importen faldt 3,3 %. I de seneste tre måneder er der en nedgang på 4,3 % i eksporten og 2,3 % i importen sammenlignet med de foregående tre måneder. Handelsbalancen viste i august et overskud på 5,6 mia. kr.
Over de seneste tre måneder har både importen og eksporten haft tilbagegang i næsten alle varegrupper. En væsentlig undtagelse er gruppen brændsels- og smørestoffer o.l., hvor både import og eksport er steget ca. 3 %. Eksporten er faldet kraftigst i gruppen maskiner undt. transportmidler, nemlig 7,2 %, hvor der især har været nedgang i salget af generatorer og andre vindmølledele til USA og Canada.

Endvidere er eksporten af kemikalier og kemiske produkter faldet 6,4 %, hvilket hovedsagelig kan henføres til lægemidler. Nedgangen i importen har været kraftigst for transportmidler ekskl. skibe, hvor faldet på 6,3 % især skyldes lavere import af personbiler.

Stigende samhandel med Sverige
Mens samhandlen med de fleste lande er faldet set over de seneste tre måneder, er eksporten til Sverige steget 2,5 %, mens importen fra Sverige er steget 1,3 %. Disse stigninger skyldes hovedsagelig energiprodukter. Også eksporten til Kina har været stigende, især af lægemidler og fødevarer, mens importen fra Kina er faldet svagt.

For januar-juli 2011 er eksporten opjusteret med 1,6 mia. kr. og importen opjusteret med 1,2 mia. kr. I forbindelse med denne offentliggørelse er udenrigshandlen for 2009 og 2010 blevet årsrevideret. For året 2009 er eksporten opjusteret med 1,3 mia. kr. og importen opjusteret med 2,2 mia. kr. For året 2010 er eksporten nedjusteret med 1,5 mia. kr. og importen nedjusteret med 1,2 mia. kr. Disse beløb inkluderer skibe og fly mv.

Kilde: Danmarks Statistik - http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104