23948sdkhjf

Danish Yacht kaster sig over nyt marked

Skagen-virksomheden skal nu til at producere servicebåde til offshore-industrien.
Det nordjyske værft er ellers mest kendt for sine super-yachter. Senest kunne man i foråret søsætte fartøjet Shooting Star , men siden da har der været stille på værftet.

Og selv om super-yachterne er store og luksuriøse, er de ikke nødvendigvis nogen guldrandet forretning. De seneste år er det blevet til millionunderskud, og derfor har man nu valgt at søsætte en ny strategi.

- Vi har to parallelle forretningsområder, som vi koncentrerer os om. Hvor vi tidligere kun har lavet super-yachter, og så en enkelt ordre til søværnet, så vil vi i fremtiden koncentrere os om det, vi kalder de grå både, som er mere kommercielle både, som er offshore-både til at servicere offshore-industrien, eller mere specifikt vindmølleindustrien, og så samtidig fortsætte med at lave superyachter, siger Henry Kirkegaard, direktør Danish Yacht, til 24 Nordjyske.

Servicebådene skal blandt andet bruges til at sejle teknikere til og fra havmølleparker, og Danish Yacht har allerede landet den første ordre på fem nye fartøjer.

Henry Kirkegaard forventer, at den nye satsning kommer til at betyde en fordobling af den nuværende medarbejderstab på 25.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068