Amada-lasere til Øst- og Vestdanmark
Der er gang i salget hos Amada for øjeblikket.
Inden for kort tid har virksomheden installeret to nye laserskærere hos kunder i den danske industri.
Den ene er leveret til Kærsgaard i Viborg, som har fået en ny Amada fiberlaser.
Maskinen er en LCG3015AJ med automatisk pladetårn med tre skæreborde og anden output station. Med denne laserlinje kan Kærsgaard køre ubemandet produktion i aften- og nattetimerne.
Samtidig har linjen en anden output station, som bruges i dagtimerne, hvor man kan køre mindre seriestørrelser og hasteordrer.
Den anden maskine er leveret til Stålvarefabrikken Skandinavien i Herfølge.
Her er der tale om en Amada LCG-3015 CO2-laser, som kan skære i 20 mm sort stål, 10 mm rustfri og 8 mm aluminium.