23948sdkhjf

Lemvigh-Müller: Vi er ikke bekymrede

Metal Supply har lavet en rundringning til nogle af de største stålgrossister for at høre, hvordan cononavirussen påvirker stålleverancerne.

Christian Herbert, kommerciel direktør hos Lemvigh-Müller:

Har I oplevet tendens til hamstring eller panik hos kunderne?
Det gør vi ikke. Vi oplever ikke noget panik. Vi oplever, at kunder selvfølge spørger til leveringssituation, men vi oplever egentlig ikke bekymring, eller at folk pludselig dobler ordrerne. Hvis vi kigger generelt set på vores aftræk, så er det relativt normalt, vil jeg sige.

Hvordan er leveringssituationen?
Som vi kigger ind i det lige nu, ser det fornuftigt ud. Vi har også været ude og tale med vores mest kritiske leverandører, og de vurderer alle, at leveringsevnen enten er minimalt eller slet ikke påvirket af coronavirus. Det er det svar, vi får på nuværende tidspunkt. Hvordan det ser ud om en uge eller to, kan vi lige så godt lade være med at gætte på som alle andre, for det ved vi ikke.

Det vi har gjort helt konkret er, at vi forsøger at konsolidere det omkring de europæiske leverandører – jo længere væk, jo større usikkerhed, er vores vurdering. Og jo tættere på vi kan source, jo større leveringssikkerhed.

Hvad råder I kunderne til?
Egentlig at agere normalt. Lidt det samme som regeringen opfordrer folk til, når det kommer til supermarkeder; lad være med at gå i panik. Vi har taget rigtig mange foranstaltninger for at holde vores egne lagre og distribution kørende ved ligesom at passe ekstra godt på vores folk og inddele stederne i nogle zoner og så videre. Så vi føler, at vi har gjort det, vi kan, både for at sørge for at varerne kommer fra os ud til kunderne, men egentlig også den dialog vi har med vores leverandører, den følger vi hele tiden og for nærværende er vi meget opmærksomme, men er vi bekymrede eller nervøse? Nej, men der er så baseret på den viden, vi har i dag. Det kan være svært at spå om, hvordan det er om en uge eller to.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111