23948sdkhjf

Vestergaard Marine Service i norsk fusion

Vestergaard Marine Service i Frederikshavn styrker sin position i Norge og er indtrådt i ejerkredsen bag det norske selskab SafePort AS med en tredjedel af aktiekapitalen. Selskabets nye navn er VMS-SafePort.
Den øvrige ejerkreds består af de norske selskaber Wergeland Holding og Mongstad Administrasjon.

VMS-SafePort er beliggende på havnen ved Statoils olieraffinaderi i Mongstad ved Fensfjorden i det vestlige Norge, cirka 60 kilometer nord for Bergen. Mongstad er Norges største havn målt i tonnage, og Nordeuropas næststørste oliehavn efter Rotterdam i Holland.

Optimal placering
Administrerende direktør for Vestergaard Marine Service, Morten Vestergaard, ser fusionen som en mulighed for at tilbyde virksomhedens norske kunder en bedre og bredere service på Norges vestkyst. Dertil kommer, at placeringen er optimal, da mange danske kunder i form af tank- og forsyningsskibe ofte anløber Mongstad. Også disse vil fremover kunne tilbydes en endnu bedre service.

- Med samarbejdet styrker Vestergaard Marine Service yderligere vores position i Norge, hvor vi også igennem en årrække har haft en turboafdeling i Ølensvåg. Vi ser vore nye norske ejere som dygtige forretningsfolk. Vi er enige om, at VMS-SafePort skal vækste, og vi kan hver især udnytte mange synergier i dette samarbejde, siger Morten Vestergaard.

Han fremhæver samtidig den organisation, der med fusionen er bygget op i VMS-SafePort, som meget kompetent og visionær.

- Vi er overbeviste om, at vi har fået etableret en stærk organisation, der kan håndtere den fremtidige vækst, lyder det fra Morten Vestergaard.

Fremragende faciliteter
VMS-SafePort tilbyder kajtilgang og et bredt servicetilbud til skibstrafikken på den norske vestkyst. Derudover har virksomheden en del landbaserede aktiviteter. I løbet af få måneder vil der også blive etableret et værksted for motorreparationer i Sløvåg på Wergeland Holdings industriområde på nordsiden af Fensfjorden.

I forbindelse med større opgaver har VMS-SafePort et tæt samarbejde med flere virksomheder i området ved Mongstad og Sløvåg samt andre lokale partnere. Det brede leverandørnetværk sikrer, at VMS-SafePort kan løse en stor variation af opgaver for kunden.

VMS-SafePort kan drage stor fordel af ejerkredsens infrastruktur ved Mongstad og Sløvåg. Dette betyder, at selskabet har meget god adgang til kajanlæg, kraner og andet udstyr til brug ved service og reparationer. VMS-SafePort har også et godt samarbejde med Statoil Mongstad med henblik på brug af deres omlastningskaj.

ISO-certificeret
VMS-SafePort blev i 2008 registreret i Achilles og blev i 2009 certificeret efter ISO 9001:2008. Koncernen lægger stor vægt på høj kvalitet ved gennemførelsen af opgaver, og at arbejdet udføres med stor fokus på sikkerhed.

Hovedaktiviteten er mekanisk arbejde som reparationer af revner, rørarbejde, seafastening samt diverse præfabrikering og konstruktion, men virksomheden har også gennemført en del opgaver indenfor elektro, isolation, ventilation, dykning og reparation af køleanlæg. Gennem et bredt leverandørnetværk skaffer selskabet også reservedele og andet materiel til kunder med kort varsel.

VMS-SafePort er også servicepartner for Norsafe og har kvalificeret personale, som udfører certifisering af redningsbåde, MOB-både og davider.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088