23948sdkhjf

Vindmøllevirksomhed donerer 20.000 ansigtsmasker til sygehuse og plejecentre

Den kinesiske vindmøllevirksomhed Envision, der har dansk hovedkontor i Silkeborg, har doneret 20.000 ansigtsmasker til sygehuse, ældrecentre og andre steder, hvor der er akutbehov.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Gestussen er et led i virksomhedens politik om social ansvarlighed.

- Der er lige nu et meget stort behov for beskyttelsesværn, og der vil vi gerne hjælpe, siger Envisions administrerende direktør i Danmark, Weizhi Dong.

Hun fortæller, at det især er sygehuse og plejecentre, der kommer til at nyde godt af de mange ansigtsmasker, men at kassemedarbejderne i supermarkederne også skal tilgodeses, da de sidder på en særligt udsat position.

De første 1.000 masker er allerede delt ud på afdelinger på Skejby Sygehus og i hjemmesygeplejen i Galten.

Envision gik allerede, da coronavirus var på sit højeste i Kina, i gang med at skaffe ansigtsmasker. Nu er det dog ved at klinge lidt af i Kina, hvorfor Envision har mulighed for at donere en del af ansigtsmaskerne til andre formål.

Maskerne er indkøbt til 15 kr. stykket, så i penge svarer donationen til 300.000 kr.

Originalartikel: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/43240e16-ad85-4542-9f57-cda29ab286ff/

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102