23948sdkhjf

Thy-maskinfabrik hjemsender 146 medarbejdere

Sjørring Maskinfabrik mærker konsekvenserne af storkunden Volvos nedlukning af sine fabrikker. Det skriver TV Midtvest.

Ifølge mediet betyder det, at 146 ud af de cirka 200 medarbejdere er sendt hjem fra 30. marts. Det forventes, at de kan møde ind igen 4. maj.

Hjemsendelsen sker som en del af regneringens hjælpepakke.

- Jeg har hørt flere store virksomheder kritisere hjælpepakken, og jeg må bare konstatere, at det her kommer til at koste os rigtig mange millioner. Vi bliver slet ikke kompenseret for alle vores tab, men ved at vælge denne løsning i stedet for at fyre folk følger vi regeringens anbefalinger, siger administrerende direktør Klaus Kalstrup til TV Midtvest. 

Cirka 70 procent af skovlspecialistens produktion går ifølge den regionale TV-station til den svenske koncerns entreprenørmaskine-produktion. Med et produktionsstop i 14 dage hos storkunden bliver Sjørring-virksomhedens aktivitet derfor også decimeret.  

Læs originalartiklen her: Maskinfabrik sender 146 ansatte hjem: - Det vil koste os mange millioner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079