23948sdkhjf

Røde tal hos Skako trods stigende omsætning

Forretningsområdet Vibration kom ud af årets første tre kvartaler med rekordresultat. Concrete har stadig underskud.
Ved indgangen til 2011 havde Skako en lav ordrebeholdning, og det har påvirket koncernen i hele regnskabsåret. I årets første tre kvartaler er omsætningen således faldet med 6 % sammenlignet med 2010 til 220,9 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter.

Til gengæld er der lysere tider forude. I årets tre første kvartaler er ordreindgangen steget med 13 % til 277,6 mio. kr., og ordrebeholdningen er nu 105 % højere end ved årsskiftet.

Stadig røde tal
Det er specielt inden for forretningsområdet Concrete, at den lave ordrebeholdning ved årsskiftet har haft betydning. Her endte Skako med et primært resultat på -7,4 mio. kr., hvilket dog er en forbedring på 10,1 mio. kr. sammenlignet med 2010.

I forretningsområdet Vibrations ser det bedre ud. Her endte primært resultat med et overskud på 16,2 mio. kr. mod 6,9 mio. kr. i de første tre kvartaler af 2010.

På koncernplan blev det til et samlet underskud før skat på 24,6 mio. kr. inklusive de ophørende aktiviteter i koncernens liftdivision, og det er klart bedre end underskuddet i de første tre kvartaler af 2010 på 42,2 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078