23948sdkhjf

SP Group vinker farvel til økonomidirektør og nedsætter ny direktion

Økonomidirektør (CFO) i SP Group Jørgen Hønnerup Nielsen, 63 år, har meddelt, at han ønsker at stoppe efter mere end 33 år i SP Group.

Det oplyser SP Group i en meddelelse til Fondsbørsen.

Hans afløser er allerede udpeget. Der er tale om Tilde Kejlhof, 41 år, der er uddannet cand.oecon.

Tilde Kejlhof har været ansat i MedicoPack i de seneste 10 år, senest som økonomichef. Siden 1. januar 2020 har Tilde Kejlhof været koncernøkonomichef i SP Group.  Tilde Kejlhof kom til SP Group i 2016 sammen med MedicoPack.

Nye medlemmer af direktionen
Desuden hilser direktionen i SP Group velkommen til to nye medlemmer. 

Den ene er Søren Ulstrup, der bliver medlem af direktionen i SP Group med ansvaret for sprøjtestøbeaktiviteterne og spåntagende bearbejdning.

Søren Ulstrup er tillige administrerende direktør for SP Moulding og Ulstrup Plast.

Den anden er Lars Ravn Bering, der bliver medlem af direktionen i SP Group med ansvaret for vakuumformning, ekstrudering, rotationsstøbning og Group IT. Lars Ravn Bering er tillige administrerende direktør i Gibo Plast. 

Ændringerne vil træde i kraft den 1. maj 2020.

Herefter består SP Groups direktion af: Frank Gad, administrerende direktør/chief executive officer, Søren Ulstrup, direktør/executive vice president, Lars Ravn Bering, direktør/executive vice president.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078