23948sdkhjf

Grundfos sætter turbo på i Sydamerika

Pumpeproducenten etablerer nyt kontor i Columbia. Målet er en markedsandel på 30 %.
Hidtil har Grundfos kun haft en beskeden markedsandel på 5 % i den såkaldte Andes-region, der omfatter Venezuela, Colombia, Peru, Guyana og Ecuador. Men med et nyt kontor i Columbias hovedstad Bogota skal der for alvor skrues op for blusset i Sydamerika.

- Men vi forventer at vokse med 20-30 % de næste fem år med en ambition om at få en dominant position på markedet inden for 10 år. Vi forventer i den periode at nå en omsætning på 500-750 mio. kr. svarende til en markedsandel på 30 % i regionen, udtaler Carlo Prodi, der har ansvaret for Grundfos’ Star-region, herunder Sydamerika, til Børsen.

Satser på projektsalg
I forvejen har Grundfos salgskontor i Perus hovedstad Lima, og den samlede omsætning i hele Sydamerika lå sidste år på ca. 300 mio. kr.

I Andes-regionen vil Grundfos især satse på projektsalg til store byggerier som hospitaler, hoteller og lejlighedkomplekser.

Andes-regionen er især præget af de to lokale producenter Hidromac og Barnes, men også italienske Pedrollo og amerikanske ITT Fluid har betydelige markedsandele.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11