23948sdkhjf

Krise har barberet toppen af stort Damstahl-lager

Aftrækket har Damstahls store lager i Skanderborg har været normalt under corona-krisen. Og med et stop for nye varer fra blandt andet de vigtige sydeuropæiske stålværker, har krisen skåret i lagerbeholdningen.  

- Vores varelagre er ret store. Og nedlukningen har haft den konsekvens for varelageret i Danmark, at det i perioden er blevet 20 procent mindre. Det passer meget godt med, at vi i en periode på 4-6 uger har haft begrænset tilgang, siger administrerende direktør Michael Lund, Damstahl.

For et år siden besluttede den store grossistkoncern at bruge en del af sin økonomiske polstring til blandt andet i mere tilgængeligt lager. Det har betydet, at varelageret er vokset markant i forhold til for et år siden.

- Det er et heldigt sammentræf, at vores strategi om dybere og bredere lager falder sammen med corona-krisen. 1. april for et år siden havde vi faktisk et lager, der var 7-8 procent mindre, end hvad det er lige nu, uddyber Michael Lund. 

80 procent af det stål, som Damstahl køber, er til lager, mens de sidste procent går direkte til kunderne.

Bliver mere bøvlet
Michael Lund forventer ikke at Damstahl vil modtage den samme mængde stål på lageret, som grossisten plejer. Han gætter på halvdelen.

Hvis Damstahl samtidig sælger som normalt, kommer grossisten ned på et lagerniveau, som er under det, som direktør ønsker at ligge på.

Han forventer derfor også, at lagerniveauet får konsekvenser for enkelte varenumre.

- Jeg tror, at det bliver lidt mere bøvlet at være kunde frem til sommerferien, fordi man skal lede lidt mere efter materialer og går lidt på kompromis med en enkelt dimension.

- Jeg er stadigvæk ret overbevist om, at når man ser på vores kunders evne til at producere og vores evne til at levere det, vi har lovet dem, så går vi da på line. Men jeg tror, at vi lykkes med at holde balancen, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.38