23948sdkhjf

Hvorfor ikke Kurzarbeit som i Tyskland?

AVN Pladetekniks direktør Christian Madsen ville hellere have haft Tysklands model med Kurzarbeit frem for den danske ordning, hvor grupper af medarbejdere sendes hjem i en lang periode

Flere af AVN Pladetekniks nøglemedarbejdere er blevet sendt hjem under regeringens ordning om lønkompensation.

Men det huer egentlig ikke direktør Christian Madsen, AVN Pladeteknik.

- Vi kunne bedre tænke os noget, der minder om den tyske model med Kurzarbeit, hvor alle medarbejdere går ned i arbejdstid. Det havde været noget skønnere.

- Vi er en forholdsvis lille virksomhed med 24 medarbejdere, og vi har alle nogle kompetencer at byde ind med. I sådan en virksomhed kan man ikke have tre mennesker med de samme kompetencer. Derfor synes jeg, at det ville være bedre, hvis alle gik ned i tid, siger han.

AVN Pladeteknik har som andre maskinleverandører oplevet en nedgang i ordrerne i takt med coronakrisen. Derfor har der været behov for at sende medarbejdere hjem.

- På den korte bane har vi egentlig en fornuftig ordrebeholdning, men der er ikke ret meget salgsaktivitet i øjeblikket, siger han.

AVN Pladeteknik er i gang med at installere flere maskiner, som var bestilt før krisen. Virksomheden sælger laserskærere, stansemaskiner og kantpresser fra Trumpf.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.329