23948sdkhjf

Birn venter stadig på lønkompensation fra staten

For godt en måned siden sendte det vestjyske støberi Vald. Birn 180 medarbejdere hjem med lønkompensation fra staten, men endnu har virksomheden ikke fået en krone refunderet. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Administrerende direktør Jens Axel Birn forklarer, at de hjemsendtes løn løber op i mere end 5 mio. kr. om måneden.

- Vi betaler lønnen, og vi skal nok klare det. Men jeg kan da forestille mig, at der er mange andre, som er afhængig af ekstra kredit i banken, siger Jens Axel Birn til Dagbladet Holstebro-Struer.

Siden medarbejderne blev hjemsendt, har ordreindgangen rettet sig en smule hos støberiet, og derfor er nogle af de hjemsendte blevet kaldt tilbage på job, så man fra søndag vil have 145 medarbejdere på lønkompensation.

Originalartikel: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/venter-p%C3%A5-staten-birn-afventer-millioner-i-l%C3%B8nkompensation

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11