23948sdkhjf

Stålkonstruktør sætter bundlinjerekord

Flere robotter, stærkere pengestrømme og øget eksportrate. Give Steel har i 2019 styrket sin soliditet og har i regnskabsåret leveret det bedste resultat nogensinde, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Men en eksportrate på 39 procent og en produktionskapacitet på 39.000 tons stålkonstruktioner om året har Give Steel fået godt fat i det Nordeuropæiske marked.

- En stadigt større del af vores omsætning er i dag baseret på ingeniørydelser som rådgivning og projekteringshjælp, herunder statik, BIM modeling og projektledelse, siger CEO Torben Larsen, Give Steel, om en af årsagerne til rekordåret.

- Øget brug af robotteknologi har optimeret vores produktion, så vi står skarpt på det internationale og meget prispressede marked for stålkonstruktioner, uddyber han.

Virksomheden har i regnskabsåret øget sin soliditetsgrad til over 30 procent og forbedret sine pengestrømme ved at lade betalingerne følge ordreprocessen. Et princip, der sikrer mod tab på debitorer.

Klimavenlig produktion og grøn omstilling
Den grønne omstilling er i fuld gang på fabrikken i Brande, der med en produktionskapacitet på 39.000 tons stål om året producerer stålkonstruktioner til hele Nordeuropa.

Ifølge virksomhedens klimaplaner er den grønne omstilling en proces, der også i de kommende år vil få stor fokus - ligesom robotteknologi skal fremtidssikre virksomheden ved at optimere drift og produktion.

Robotteknologi vil også blive mere omfattende i 2020, hvor de første nye robotanlæg allerede er bestilt - og flere er lagt ind i investeringspipeline til senere på året.

Forventninger til 2020
Give Steel forventer, at Corona-krisen vil sætte sine spor i byggebranchen både i Danmark og på internationalt plan. Man er dog stadig overbevist om et relativt højt aktivitetsniveau i 2020.

Fokus vil internationalt være på at opretholde markedspositionen, fastholde eksportraten og indtjeningsevnen til trods for Coronaens forventede afsmitning i markedet.

Give Stålspær A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 488,0 455,4
Resultat af primær drift 29,3 19,2
Resultat før skat 25,0 13,4
Årets resultat 20,0 10,7
Balancesum 261,7 260,8
Egenkapital 81,3 59,0
Antal ansatte 316 298
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078