23948sdkhjf

Containeraktiviteter trækker Mærsk-regnskab nedad

Overskuddet faldt markant hos AP Møller-Mærsk i tredje kvartal. Omsætningen gik en smule tilbage.
AP Møller-Mærsk omsatte i tredje kvartal for 80,8 mia. kr., hvilket svarer til en tilbagegang på 1 % sammenlignet med tredje kvartal 2010. I samme periode faldt overskuddet før skat med 40 % til 9,5 mia. kr.

- Hovedparten af gruppens virksomheder klarede sig godt og gav gode afkast. Gruppens container- og tankskibs-aktiviteter var imidlertid fortsat påvirket af vanskelige markedsvilkår på grund af overkapacitet og en fragmenteret konkurrencesituation, skriver AP Møller-Mærsk i sit kvartalsregnskab.

Koncernens containeraktiviteter endte med et underskud på 1,6 mia. kr. mod et overskud på 5,9 mia. kr. i tredje kvartal 2010. Olie- og gasaktiviteterne gik tilbage med 0,7 mia. kr. til et overskud på 1,8 mia. kr. Terminalaktiviteterne klarede sig til gengæld lidt bedre med en fremgang i overskuddet på 0,1 mia. kr. til 0,9 mia. kr., og endnu bedre gik det inden for tank, offshore og anden skibsfart, der mere end fordoblede overskuddet fra 0,6 mia. kr. i tredje kvartal 2010 til 1,5 mia. kr. i 2011. Endelig blev overskuddet i detailhandelsaktiviteterne halveret fra 450 mio. kr. i 2010 til 208 mio. kr. i 2011.

For resten af 2011 fastholder AP Møller-Mærsk sine økonomiske forventninger. Det betyder, at man stadig kalkulerer med et resultat på 3,1-3,5 mia. dollars (16,7-18,9 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079