23948sdkhjf

Søborg får ny Sanistål-forretning

Efter mere end 20 år på Columbusvej 3 i Søborg flytter Sanistål i løbet af efteråret sin forretning til Gladsaxevej 342.

- Vi har i et stykke tid været på udkig efter nogle større og mere tidssvarende lokaler i Søborg, og det er vi meget glade for at have fundet nu. Renoveringen af den nye forretning er i fuld gang, indretningen bliver skræddersyet til Sanistål, og vi glæder os meget til at byde kunderne indenfor, siger Jan Bræstrup Kloe, der er regionschef i Sanistål, i en pressemeddelelse.

Forretningen bliver i alt på 1.200 kvadratmeter, og dermed bliver der plads til en større del af Saniståls brede sortiment inden for VVS, værktøj, værnemidler og forbrugsvarer.

Søborg og resten af Gladsaxe Kommune er et vigtigt marked for Sanistål, der har mange tætte og gode relationer til kunderne i området. Butikken bliver også brugt af mange kunder, der er på vej til opgaver i Københavnsområdet.

- Nu er byggeriet af en ny letbane også gået i gang, hvilket helt sikkert vil tiltrække flere arbejdspladser og dermed også give øget byggeaktivitet. I det hele taget ser vi et stort potentiale i Søborg, som vi håber, at vi kan udnytte endnu bedre med den nye forretning, siger Richard Loua, der bliver Saniståls forretningschef i Søborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078