23948sdkhjf

Messe-debut blev forpurret

NTF-Aalborg skulle have været med på Interpack for første gang

Den nordjyske virksomhed NTF-Aalborg havde udsigt til debut på Interpack-messen, men sådan skulle det som bekendt ikke gå.

Flytningen ærgrer naturligvis NTF-Aalborgs administrerende direktør Peter Petersen, der havde set frem til at prøve kræfter med messen i Düsseldorf. NTF-Aalborg har specialiseret sig i produktion af trådvarer til fødevare- og pharmaindustrien.

- Det er en helt ny messe for vores vedkommende, så jeg kan ikke rigtig drage perspektiver bagud. Vi har ikke været der før, så jeg ved ikke, hvad NTF går glip af, konstaterer Peter Petersen.

NTF-Aalborg har været på det tyske marked i over 20 år, men har stadig ambitioner om mere. Netop derfor er Interpack en vigtig del af virksomhedens salgs- og marketingaktiviteter.

- Vi vil gerne mere i clinch med specielt den tyske levnedsmiddelindustri og deres leverandører af produktionsudstyr. Vi havde et klart indtryk af, at dem kunne vi bedst møde dernede. Vi har jo været med på Anuga Foodtec og IFFA i mange år, som er de to største i verden inden for produktionsudstyr til levnedsmiddelindustrien, så det var lige for at give den et ekstra skud med fokus på logistik og lagerhåndtering, forklarer Peter Petersen.

Tager den direkte kontakt
NTF-Aalborg, som kan fejre 25-års jubilæum i 2020, er specialiseret i produktion af tråd, trådnet og rundstål i rustfri stål, hvoraf cirka 50 pct. eksporteres. Produkterne leveres især til levnedsmiddelindustrien og medicinalbranchen.

Virksomheden rider blandt andet med på en bølge med øget fokus på rengøringsvenligt, hygiejnisk design herunder sikkerhed, hos de store fødevareproducenter.

- Vores hovedfokus ligger på modulopbygget rustfri maskinsikkerhedsafskærmning - herunder In-Line til indbygning eller påbygning, der er et af vores produktsegmenter. Derudover et program af kundetilpasset procesudstyr til forædling af fødevarer, samt NTF hygiejneprogrammet til indretning af hygiejnesluser og personalefaciliteter i levnedsmiddelindustrien, fortæller Peter Petersen.

Han ved endnu ikke, om NTF-Aalborg deltager i den udskudte Interpack-messe næste år.

Jagten på de tyske og internationale kunder fortsætter dog, selv om der ikke er en udstilling til at hjælpe det på vej.

- Vi fortsætter med at pleje, opbygge og udvide vores netværk af kunder og potentielle kunder direkte og tager fat i dem via mail og telefon, og via de medlemsnetværk som vi er en del af, udtaler Peter Petersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08