23948sdkhjf

Danske robotmuskler slår hul til markedet

Virksomheden Cobot Lift sætter ekstra muskler til de klassiske UR-robotter. Salget er nu løftet ud på det globale marked

Cobot Lift i Slagelse har i længere tid arbejdet med at banke hul til markedet for løsningen Cobot Lift, der installeres på og i samspil med en klassisk UR-robot for at give robotten ekstra løftekraft.

Helt konkret kan Cobot Lift give en klassisk UR10 robot en løftekraft på 30 kilo.

Og nu begynder der at ske noget for virksomheden, som siden december 2019 har eksporteret sin unikke robotteknologi til industrien i USA, Hviderusland, Polen, Norge samt Danmark.

Det oplyser Cobot Lift, der sideløbende har investeret i produktudvikling. Virksomheden forventer et salg i 2020-2021 en lille håndfuld millioner, og har sat kurs mod en trecifret millionomsætning.

- Vi er et lille firma, der arbejder langsigtet, og vi oplever, at den globale industri er meget optaget af at gøre deres produktion mere robust ved hjælp af automatisering. Flere produktionsvirksomheder har et øget fokus på deres forsyningskæde og på at skabe forsyningssikkerhed gennem hjemtagning af produktion, siger Flemming Bischoff Truelsen, CEO i Cobot Lift.

Jern & Maskinindustrien har tidligere omtalt Cobot Lift og besøgt Dana Lim i Køge, hvor løsningen er installeret og håndterer sække på et fyldeanlæg.

- Vi har gennem det seneste år fået mere end 70 henvendelser fra hele verden om vores produkter. Vi kan se rigtigt spændende tegn på, at vi kan forløse det globale potentiale hos mange af de multinationale kunder, som vi arbejder med blandt andet inden for bilindustri og fødevarer. Her er mønstret, at de først køber et af vores produkter for at undersøge anvendelsesmulighederne i deres produktion, og næste skridt er så udrulning af teknologien på flere fabrikker i samme koncern, siger Flemming Bischoff Truelsen.

Kører hos Danfoss drives
En af de virksomheder i Danmark, der også høster fordelene af Cobot Lifts produkter, er Danfoss Drives. Her bruges den automatiserede vakuumløfter til at stable fiksturer til test af frekvensomformere.

Helt konkret havde Danfoss Drives et emne, der vejede 15-16 kilo og en kollaborativ robot, som kun kunne løfte 10 kilo.

- Vi overvejede en industrirobot, men det ville ikke blive rentabelt, og der var heller ikke plads i vores produktion. Med Cobot Lift kunne vi øge løfteevnen på vores robot, og processen er nu automatiseret. For os har det været en meget fin løsning, siger Fatos Topalli, produktionsingeniør hos Danfoss Drives i Gråsten.

Investorerne bag Cobot Lift er Henrik Elm Gulløv, Anders Bo Rasmussen og Niels Appel, ligesom Vækstfonden har ydet startlån til virksomheden. 

I Danmark sælges Cobot Lift af Technicon.

Artiklen er en del af temaet Metalindustrien automatiserer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079