23948sdkhjf

Kortere betalingsfrister styrker SMV’erne

En hurtig implementering af EU-direktivet om sene betalingsfrister vil skåne små og mellemstore virksomheders kassekreditter. Forhandlingerne er netop indledt.
Danmarks små og mellemstore virksomheder oplever stadig oftere, at deres store kunder forhaler betalingerne og venter op til 120 dage med at betale deres regninger, og det tærer hårdt på SMV’ernes kassekreditter.

Onsdag tog et nyt ekspertudvalg hul på forhandlingerne om implementeringen af det såkaldte ”Late Payment”-direktiv i dansk lovgivning. Direktivet kan hjælpe de små og mellemstore virksomheder i deres pressede situation, mener Håndværksrådet og Danske Speditører.

- En række store kunder har urimeligt lange betalingsfrister, og deres små og mellemstore leverandører er alt for pressede af krisen til at turde protestere over de sene betalinger. Målet med ”Late Payment”-direktivet er at dæmme op for den uhensigtsmæssige overvæltning af finanskrisens omkostninger til SMV’ernes kassekreditter, og derfor ønsker vi, at direktivet bliver omsat til dansk lov så hurtigt som muligt, siger chefkonsulent Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet.

Uholdbar situation
Lange betalingstider rammer specielt de små og mellemstore virksomheder meget hårdt, da det er meget dyrt, og nogle gange umuligt, at skaffe mellemfinansiering. Det betyder, at væksten i dansk erhvervsliv hindres unødigt og koster potentielt Danmark arbejdspladser.

Derfor håber Danske Speditører, DTL og Håndværksrådet, at udvalget vil tage hensyn til de mere end 99 % af de danske virksomheder, som er små og mellemstore, når man skal fastsætte, hvilke betalingsregler, der skal gælde for fremtiden.

- Den nuværende situation er så uholdbar, at der skal handling til. Det har man indset på EU-plan, og det er vores håb, at vi også i Danmark kan nå frem til regler, som kan dæmme op for de meget lange og meget skadelige betalingsfrister, som efter finanskrisen er blevet mere og mere udbredte, siger direktør Martin Aabak fra Danske Speditører.

Ekspertudvalget er nedsat af Justitsministeriet og består af repræsentanter for erhvervslivet og flere ministerier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078