AAU og Vestas præsenterer fælles forskningsresultater
Nye forskningsresultater med betydning for effektiviteten og pålideligheden i fremtidens megavindmøller og vindmølleparker bliver fredag præsenteret for fagfolk i energibranchen.
Af Henrik Eilers
- Det er nu, at programmet for alvor begynder at vise nogle resultater. Tre ph.d.-projekter er netop afsluttet, og yderligere fire er godt i gang og mangler under et år i at være færdige. Udbyttet er ny viden på vigtige områder, og Vestas vil have stor mulighed for at bruge de nye teknologier i konkrete produkter, siger professor Remus Teodorescu fra Institut for Energiteknik, som står i spidsen for Aalborg Universitets engagement i samarbejdet.
Ny viden udvikler Vestas’ løsninger
Vestas Power Programme er det største og mest omfattende forskningspartnerskab, der nogensinde er indgået mellem en vindmølleproducent og et universitet. At samarbejdet nu munder ud i konkrete resultater er værdifuldt for Vestas.
- Vi ser frem til at høste frugterne af Vestas Power Programme. Vi var ambitiøse, da vi satsede på samarbejdet med Aalborg Universitet, og vi er ambitiøse i forhold til den effekt, projektet vil have på videreudviklingen af vores løsninger. I de kommende år vil Vestas fx satse på meget store vindmøller til havbrug. De første forskningsresultater giver os ny viden om, hvordan vi kan koble kæmpevindmøller, der står langt ude på havet til det eksisterende elnet, siger chefspecialist Philip Carne Kjær, der er Vestas’ projektleder i samarbejdet med Aalborg Universitet.
Forskningsresultaterne bliver fremlagt på et internationalt symposium fredag med over 100 deltagere fra flere universiteter, Vestas og den øvrige energibranche. Gæsterne kommer til at høre om fremskridt på alle de hovedområder, som Vestas Power Programme beskæftiger sig med. Eksempelvis bliver der fremlagt bud på, hvordan helt ny omformer-teknologi bedst kan bruges til at forbinde fjerntliggende kæmpevindmøller til det eksisterende elnet, mens andre resultater tackler udfordringen med at gøre energi fra vindmøller lige så fleksibel at anvende som energi fra traditionelle kraftværker med generatorer.
Vigtige modeller
En del af forskningen i fremtidens megavindmøller og elnet er i sagens natur baseret på antagelser og laboratoriearbejde. For at kvalificere arbejdet og gøre kommende forskning på området så god som mulig, er der også fokuseret på at udvikle nye og bedre modeller.
- Et af projekterne giver meget bedre forudsætninger for at forske i kæmpevindmølleparker fremover, fordi det har udviklet en realistisk model for hele elnettet. Modellen kan blandt andet bruges til at vise, hvordan det påvirker nettet, når man tilslutter en stor vindmøllepark, fortæller AAU-professor Remus Teodorescu.
Et andet projekt ser på fejlfinding i systemer med mange tilkoblede vindmøller, og andre igen kredser ifølge professoren om mulighederne for at lagre energien fra vindmøllerne, så leverancen fra dem bliver mere fleksibel og mindre vejrafhængig:
- For eksempel har vi lavet en masse pålidelighedstest på særlige lithium-ion batterier for at vurdere deres levetid, hvis de benyttes til lagringen. En vindmølle skal køre i mange år og være meget pålidelig, og det samme skal gælde for batterierne, forklarer energiprofessoren.
Symposiet i Aalborg er støttet af den internationale ingeniørsammenslutning IEEE’s afdeling for effektelektronik, Power Electronics Society.
