23948sdkhjf

Grossist går til klimastålet

Med en nyudviklet CO2-beregner kan Damstahl nu vise, hvordan de enkelte leverancer af rustfrit stål har betydning for virksomheders CO2-aftryk.

Beregneren giver mulighed for indflydelse på CO2 -påvirkningen også længere tilbage i værdikæden, skriver den rustfri stålgrossist i en pressemeddelelse.

Damstahls beregner viser på en let og overskuelig måde CO2-belastningen på en specifik mængde rustfrit stål alt efter, hvilken geografi – eller måske endda hvilken producent – materialet kommer fra. Det er således tydeligt at se forskellen for ekspempel på leverancer fra henholdsvis Asien og Europa.

- Umiddelbart er det jo et ganske enkelt regnestykke, som lægger tallene sammen for CO2-belastningen på stålværket, i transportprocessen og hos os som grossist, men bag tallene ligger også en lang række informationer, som både baserer sig på officielt statistikmateriale og oplysninger fra vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere, siger salgsdirektør Brian Sejr, Damstahl.

Også et oversættelsesværktøj
For at gøre omfanget af CO2-belastningen endnu mere tydeligt tilbyder Damstahls CO2-beregner en ”oversættelse”. Her sammenlignes CO2-aftrykket fra konkrete leverancer med, hvad det vil svare til i for eksempel antal kørte kilometer i en personbil eller et konkret eksempel fra den daglige husholdning.

- Vi har selv oplevet, at det her er et område, som tit bliver meget abstrakt, siger Brian Sejr.

Han forklarer, at dette er blandt årsagerne til, at Damstahl også her deler viden for i så vid udstrækning som muligt at gøre fokus på klimaområdet til en fælles indsats.

Dyrt at købe billigt
Med fakta på bordet for hvilke indkøb, der belaster miljøet mindst muligt, følger så beslutningen om at handle derefter. Også selv om indkøbsprisen måske peger i en anden retning. Her spiller den fælles indsats en stor rolle, og Damstahl gentager gerne opfordringen om, at særligt de store OEM-er går i front med at udvise samfundsansvar og træffe miljørigtige valg.

- Min påstand er, at det kan være dyrt at købe billigt, understreger Brian Sejr.

Han peger på, at her er det miljøet, som kan komme til at betale prisen for de kortsigtede valg. Specielt når man ser på forskellen mellem Asien og Europa er det dog ud over miljøhensyn også værd at tage højde for en øget usikkerhed omkring leveringstid, kvalitet og risikoen for straftrold som følge af safeguard ved leverancer fra Asien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094