23948sdkhjf

Pumpeproducent øger ordreindgangen under coronakrisen

Hos den fynske virksomhed Lykkegaard, der producerer propelpumper til akvakultur, industri og afvanding, er man ikke ramt af coronakrisen. Det skriver Fyens.dk.

Direktør Karsten Lykkegaard fortæller, at virksomheden fra midten af maj til midten af juni har fået 30 pct. flere ordrer end sidste år – blandt andet ordrer fra Aserbajdsjan og Singapore.

-  Vores pumper bliver brugt i fødevareindustrien til fiskeopdræt, og da alt lukkede ned, kunne man ikke flyve fisk til forskellige lande. Derfor er der måske nogle lande, hvor de har speedet egenproduktionen op, fordi man ikke vil være afhængig af andre landes produktion, siger direktøren til Fyens.dk.

Ifølge Karsten Lykkegaard bliver 2020 et af de bedste regnskabsår for virksomheden nogensinde.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/lykkegaard-fokuserede-lokalt-og-kom-gennem-krisen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078