23948sdkhjf

Nytech ser muligheder i coronaen

Siden Mette Frederiksen lukkede landet ned i marts, har rigtig mange virksomheder mærket konsekvensen i form af ordrenedgang.

Nogle har dog også set nye muligheder og formået at udnytte de behov, krisen har etableret.

En af dem er den nordjyske underleverandør Nytech.

Nyt produktsortiment
Det hele startede med, at virksomhedens HR- og administrationschef efter greb fat i administrerende direktør Michael Hansen og konstaterede, at de måtte ”kunne lave noget til det ”corona”, som kunne give dem lidt at lave”.

Konkret tænkte hun på en lille, smart hylde, som folk kunne have hængende i entreen til en spritdispenser.

Michael Hansen gik derefter i gang med at skitsere, og siden har et segment af egenproducerede holdere taget form.

- Vi kører nu med to forskellige typer standere, hvor den ene er med mulighed for at sætte en Ipad på toppen, så det bliver en kombineret infostander på toppen kontra også til håndsprit. Og så har vi en lille model til væg og en model, der er kombineret til at kunne skrue på væg, men også på lodrette og vandrette rør, forklarer Michael Hansen.

- Udover det har vi haft en kunde, til hvem vi har designet en model, som de køber af os – altså som er blevet deres egen. Dem har vi også lavet rigtig mange af, og i dag har vi faktisk fået ordre på en helt anden model, som vi også har udviklet til dem, fortsætter han.

Tre procent af årsbudgettet
Og det er ikke småpenge, Nytech har omsat på corona-produkterne. Salget skal måles i flere tusinde enheder.

- Det svarer nok snart til 3 pct. af vores budget, hvis jeg kigger på vores budget for i år. Men omsætningen har sådan set kun ligget i maj og lidt af juni, siger Michael Hansen.

Den nordjyske virksomhed er ellers normalt ren underleverandør, men er altså nu også sprunget ud som producent af egne produkter.

Det har krævet en del opsøgende salg til nye typer af kunder.

- Så sent som for halvanden uge siden, da var det dem, der kører med studenter, der lige pludselig fik lov til det, og der skrev jeg rundt til 10 af de største i Danmark, der kører med studenter. Den model, der kan monteres på rør, der er oplagt til lastbiler, fik vi solgt en del af. Det samme skete, fortæller Michael Hansen.

Flere ansatte
Helt som planlagt har de nye produkter givet ekstra arbejde hos Nytech. Dels har Michael Hansen ansat en industriel designer til at tegne produkterne, og dels er der blevet ekstra travlhed i produktionen.

- Vi har løst det ved at tage nogle vikarer ind, men i bund og grund er vi 15 pct. flere, end vi var ved årsskiftet, lyder det fra Michael Hansen.

Sammen med resten af virksomheden kunne han ved udgangen af maj fejre, at man havde haft den bedste måned i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078