23948sdkhjf

Robotter redder Micro Matics danske arbejdspladser

Takket være robotter har den fynske virksomhed flyttet produktionen fra Kina og hjem til Odense.
Robotter er en vigtig del af fremtidens løsning for danske virksomheder, der ønsker at bevare produktion og udvikling i Danmark.

Sådan lyder det fra blandt andre Micro Matic.

- Jeg er meget begejstret for robotterne. Så længe vi kan være konkurrencedygtige i Danmark, så er det det, vi ønsker at være, siger direktør Jørn Jensen til DR/P4 Fyn.

Robotter kan bruges masser af steder
Micro Matic flyttede for otte år siden produktionen af en jernstump til Kina, men denne er nu tilbage i Odense takket være robotteknologi.

- Det primære i, at vi kan tage dem hjem igen, er, at vi får en væsentlig bedre fleksibilitet. Med det nye setup vil vi hver morgen kunne beslutte, hvilke emner vi skal producere den dag, siger direktøren.

Også Rynkeby har haft stor succes med at implementere robotter, oplyser DR, hvilket falder i tråd med holdningen hos projektleder ved Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut i Odense, Søren Peter Johansen.

- Man kan bruge robotter rigtig mange steder. 85 procent af al montage i Danmark foregår manuelt, så der er masser af steder at bruge robotter, siger Søren Peter Johansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101