23948sdkhjf

Bombardier håber på DSB-ordre i Randers

Togproducenten har afgivet tilbud på en levetidsforlængelse af de danske IC3-tog.
Bombardier går en stille tid i møde på fabrikken i Randers. Virksomheden har netop afsluttet en ordre til svenske Green Cargo, og det har betydet afskedigelser . Til gengæld håber den canadiske togproducent at få en ordre på en levetidsforlængelse af IC3-togene. Bliver det tilfældet, vil arbejdet helt sikkert komme til at foregå i Randers.

- Den knowhow, der skal til, ligger i vores afdeling i Randers, og de kompetencer, der skal bruges, ved vi er til stede i området. Der er rigtig mange, der kender IC3-togene rigtig godt, siger direktør for Bombardier Danmark, Thomas Bolding Rasmussen, til Randers Amtsavis.

DSB ansætter i Randers
Mens Bombardier venter på svar fra DSB, er der dog kommet lidt mere liv i de randrusianske fabrikshaller, selv om Bombardier selv har droslet ned.

Allerede i foråret indgik DSB og Bombardier en femårig lejeaftale vedrørende to af togproducentens fabrikshaller i Randers. Siden har omkring 55 medarbejdere været beskæftiget hos DSB med opgradering af de omstridte IC4-tog.

Nu opruster DSB dog yderligere i Randers med ansættelsen af 12-15 nye medarbejdere, der skal beskæftige sig med test af de italiensk-producerede tog.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078