Vindmøllekoncern overvejer købstilbud
Vindmøllekoncernen Bonus Energy har hyret investeringsbankerne Atrium Partners og Alfred Berg/ABN Amro til at teste købsinteressen for virksomheden – og de første såkaldt indikative bud er havnet på ledelsens bord i Brande, skriver Dagbladet Børsen.
2,5 mia. kr., fremgår det af Dagbladet Børsen.
Forretningsgangen ved et indikativt bud er, at Bonus Energy sammen med sine rådgivere vælger et begrænset antal potentielle købere ud, som får lov at gå videre i processen. Kandidaterne kan få lejlighed til at møde ledelsen i selskabet og se nærmere på virksomhedens data, skriver Dagbladet Børsen i dag.
En stribe potentielle købere ventes ifølge brancheanalytikere at melde sig på banen for at overtage den danske vindmøllekoncern, der er verdens femtestørste inden for branchen.
Bonus-ledelsen afviser, at virksomheden er til salg:
- Vi er ikke til salg. Derudover har jeg ingen kommentarer, siger adm. direktør i Bonus, Palle Nørgaard til Dagbladet Børsen.